"Jeg bliver ked af det. Siddende i kirken inden gudstjenesten tager jeg dette fotografi. En kvinde med langt gråt hår og enorme tatoveringer på armen henvender sig til mig. Hun fortæller, at "vi" vil helst ikke have, at jeg tager billeder. Jeg er totalt uforstående: "Hvor står det?", spørger jeg.

Det står intet sted. Hun forklarer mig, at der er folk, der er konvertitter og forfulgte. Så de bliver utrygge.

Jeg har lyst til at råbe hende ind i ansigtet: DE ER IKKE NÆR SÅ FORFULGTE SOM MIG!

Derefter havde jeg lyst til at råbe: SÅ LAD DEM HENVENDE SIG SELV!

Jeg er siden 2018 uden konkurrence den mest forfulgte og truede person i Danmark. Jeg bliver genkendt alle steder af alle danske. Rigtigt mange fotograferer mig. Oftest uden at spørge mig. Det udgør ofte en sikkerhedsrisiko. Det kan jeg intet gøre ved. Loven er sådan i Danmark, at man må fotografere alle, der er på offentligt tilgængelige områder. Det gælder også kirker.

Hun mente, at deres liv var meget vigtigere, end mit. Det var derfor, at jeg blev ked af det. Tilfældige mennesker i kirken, som ikke længere er truede eller forfulgte. For dem tillod hun sig at blive krænket på deres vegne. Hvad gjorde han for at sørge for, at ingen tog billeder af mig? At ingen angreb eller krænkede mig? Absolut intet!

Til gengæld troede hun om mig, at jeg ville tage billeder af tilfældige mennesker i kirken og offentlige dem. Hun tænkte slet om mig. Hun troede om sig selv, at hun kunne håndhæve en ikke eksisterende lov over for mig. Helst ville hun nok være min bøddel. Hun ville svinge øksen over min hals.

Hvem tror hun egentlig, at hun er? Hvem tror hun, at jeg er?

2 d"

Källa 19 maj 2024:

Obs! Endast bloggmedlemmar kan kommentera.