Historielärarföreningen erkänner att myndigheter i Belgien, Italien, Frankrike, Brasilien, Mexiko samt Chile officiellt konstaterat UFOn i sina luftrum.
Med over 1 måneds forsinkelse er afsnit 11 af podcasten Overmenneske nu kommet ud! Se link i kommentarfeltet eller gå ind på overmenneske.dk.
I perioden fra 2016 og frem stiftede Rasmus Paludan bekendtskab med de 3 systemkritiske kunstnere Lars Vilks (1946-2021), Dan Park (1968-) og Uwe Max Jensen (1972-).
De 3 kunstnere fik hver deres betydningsfulde indflydelse på overmennesket Rasmus Paludans virke.
Lars Vilks fik allerede indflydelse den 14. februar 2015, da det var dagen, hvor den arabiske terrorist Omar El-Hussein begik terrorangrebet mod Krudttønden på Østerbro, hvor Lars Vilks Komiteen holdt møde.
Dan Park fik stor indflydelse ved at invitere Rasmus Paludan til Malmö og brænde koran den 28. august 2020. Rasmus Paludan selv blev stoppet og afvist ved Øresundsbroen, men på det tidspunkt havde han allerede flere timer i forvejen sendt en indsatsstyrke til Malmö, som havde gennemført en koranafbrænding i Rosengård.
Uwe Max Jensen var spidskandidat i Nordjyllands Storkreds for Stram Kurs i Folketingsvalget 2019. Han deltog også flere gange i forbindelse med stiftelsen af Stram Kurs Sverige og var med det svenske parti ved de 2 første besøg i Sverige, som var i Stockholm i september og december 2021."
för 7 timmar sedan — För ett år sedan dog den dödshotade konstnären Lars Vilks i en bilkrasch. ... rapporterade att polisens nota efter Paludans möten var 43 miljoner kronor.
för 7 timmar sedan — För ett år sedan dog den dödshotade konstnären Lars Vilks i en bilkrasch. Livskamraten Maj brottas ... Om vi bara förbjuder Paludan. Om vi bara hänger ner 1 ...
Dagens nyheter
Livskamraten Maj om Lars Vilks död
Om vi bara förbjuder Paludan. ... Hon ger ett exempel, när Sveriges Television rapporterade att polisens nota efter Paludans möten var 43 miljoner kronor.
Det er ét år siden, at Lars Vilks døde i en trafikulykke (?). Jeg mødte Lars Vilks sommeren 2007. Han havde lavet tre Muhammedtegninger til en udstilling i Sverige. Tegningerne blev, som man muligvis kunne forvente, bortcensuret fra udstillingen grundet frygt. Altid velinformerede Snaphanen blev opmærksom på nyheden og var så elskværdig at informere mig.
Jeg blev ret overrasket over, at en svensk billedkunstner helt frivilligt valgte at stikke hånden ind i det hvepsebo, der er Muhammedtegninger og de reaktioner, som sådanne tegninger kan afstedkomme (dette var stort set lige i kølvandet på den danske Muhammedkrise, hvor både danske kunstnere, medier og politikere var blevet kuet til tavshed og underkastelse under det islamiske billedforbud). Endnu mere forundret blev jeg, da det viste sig, at Lars Vilks stod i telefonbogen, og at man kunne ringe til ham.
Jeg greb telefonen og fik fat i en munter mand, der ikke virkede det mindste bekymret over det, han muligvis havde kastet sig ud. Jeg tror egentlig ikke, at Lars Vilks var optimist på sin ytringsfriheds vegne. Jeg tror bare ikke, at han frygtede konsekvenserne. Eller også så han mulige negative konsekvenser som en del af værket.
Historien om den svenske Muhammedtegner fik langt mere dækning i Danmark, end den havde fået i Sverige, hvor det var en regional petithistorie. Men efter at historien var blevet kørt op på den store klinge i Jyllands-Posten og Weekendavisen, vendte historien tilbage til de svenske medier med fornyet kraft. Snart var Lars Vilks ikke bare kendt for monumentalskulpturen Nimis – der er Vilks’ egentlige hovedværk – men også som Muhammedtegner. Og Vilks blev kendt i kredse, hvor man ikke påskønner kunst og religionskritik og slet ikke sammenblandingen af de to.
Jeg samlede op på presseomtalen i Danmark og sendte den til Vilks, og vi begyndte at kommunikere på mail. Et par uger senere tog jeg til Höganäs i Sverige for at besøge ham. Vilks var en person, hvor kunsten fyldte alt. Hans ungkarlebolig var fyldt til randen med kunst og bøger om kunst. Kun soveværelset og køkkenet var fremkommeligt. Hvis han ikke havde været kunstner, ville man sikkert have beskyldt ham for at være hoarder.
Nogle uger senere skulle Lars Vilks udstille på Eslöv Biennalen. Han skulle udstille en træskulptur, som skulle fungere som Nimis’ ambassade i Eslöv. Værket var vel så upolitisk, som man man overhovedet kunne tænke sig. Men frygten for Vilks – eller rettere de islamister, der kunne tænkes at ville Vilks ondt – var allerede begyndt at sprede sig, selvom ingen på dette tidspunkt havde truet Vilks endnu.
Vilks blev derfor udelukket fra biennalen (han fik senere rettens ord for, at afgørelsen var forkert) af lokale politikere, og arrangøren spurgte om, jeg i stedet ville overtage Vilks’ plads. Det ville jeg gerne, hvis Vilks var indforstået. Det var han. Men jeg syntes, at det ville være åndssvagt at overtage en anden kunstners plads på en udstilling uden at forholde sig til, hvorfor denne kunstner ikke længere var velkommen på udstillingen. Så jeg bad Vilks om en Muhammedrundkørseltegning, som jeg kunne viske ud og herefter udstille det blanke papir. Det gik både udstillingsstedet, biennalen og Lars Vilks med til.
Jeg kom til Sverige endnu nogle uger senere bevæbnet med en ramme og et viskelæder og fik tegningen af Lars Vilks. På den lokale skole, hvor jeg var blevet tildelt et rum, hvor jeg kunne overnatte gik jeg så i gang med at viske tegningen ud. Det viste sig vanskeligt – for ikke at sige umuligt. Vilks havde tegnet så hårdt med sin blyant, at selvom jeg viskede selve blyantstregen ud, var konturerne af Muhammedhunden præget ned i papiret. Resultatet blev, at de lokale politikere, der havde udelukket Vilks (alene fordi han var Vilks), i stedet fik en af Vilks’ Muhammedtegninger hængende et særdeles profileret sted i byen i en måned.
Udstillingen forløb uden problemer. Men var dog i en periode beskyttet af svensk politi.
Ved ferniseringen mødte jeg i øvrigt Dan Park. Han var ikke med på udstillingen, men jeg så noget af hans kunst på nettet og blev ret chokeret. Dan Parks kunst er en acquired taste. Senere er jeg som bekendt blevet rigtig glad for den.
Se Iman Hassanis profil på LinkedIn – verdens største faglige netværk. ... Undervisning i engelsk, historie og kulturfag (historie, samfundsfag og religion) ...
Christian Marcussen skriver på sin Facebookprofil om Iman Hassanis lærebog Danmarks kulturmøder med Mellemøsten, der er blevet forsynet med et retteark. Marcussen skriver:
“Nogle af jer husker måske, hvordan jeg udpegede mindst tre faktuelle fejl på blot fem afsnit i Iman Hassanis lærebog “Danmarks kulturmøder med Mellemøsten”.
Jeg skylder at fortælle jer, hvad der siden er sket.
Forlaget (Frydenlund, red.) har fået lavet et retteark til den konkrete side, som findes på nettet, og som nu distribueres med bogen. Det manglede da bare. Rettearket fixer grundlæggende de fejl, jeg fandt, men jeg har et par kommentarer (se rettearket i kommentarfelt).
1) Bogen indeholder med 100 procent sikkerhed andre faktuelle fejl. Jeg har selv fundet én mere allerede på siden efter den famøse side 167.
Jeg er sikker på, at hvis nogen med en viden tilsvarende min på terrorområdet, gennemgik andre kapitler af bogen, så ville man finde tilsvarende fejl. Det ene retteark er altså ikke nok, og det er bizart, at det skal være mit job at faktatjekke bogen og ikke forlagets.
2) I rettearket nævner Hassani stadig ikke, at der var tale om et islamistisk terrorangreb. Det synes hun åbenbart ikke er relevant. Påfaldende.
3) I rettearket skriver hun nu: “Hans (Omar El-Husseins, red.) motiv bag gerningerne var ikke umiddelbart kendte”
Det får det til at lyde som om, at vi længe ikke anede, hvad motivet var. Men allerede få dage efter angrebet stod det islamistiske motiv klart, ligesom vi nærmest med det samme vidste, at der var tale om terror i en eller anden form.
Jeg synes, det er en opsigtsvækkende formulering, som kombineret med hendes manglende vilje til at nævne, hvad motivet viste sig at være, forekommer ret besynderlig.
4) I Hassanis første og eneste interview om sagen (link i kommentarfelt) beklager hun de faktuelle fejl, men bliver spurgt:
INTERVIEWER: “Det er samtidig blevet påtalt – også af statsministeren – at du ikke omtaler det som et terrorangreb (angrebene på Lars Vilks Komiteens møde i Krudttønden og en senere en sammenkomst i synagogen, red.), og at gerningsmandens motiv var ukendt, selvom han åbenlyst ifølge efterforskningen dyrkede Islamisk Stat.”
HASSANI: “Først og fremmest synes jeg, det er uansvarligt fra statsministerens side, at hun laver et Facebook-opslag på baggrund af forlydender. Mine elever kunne sagtens se, at jeg faktisk ikke har skrevet, det, hun – og andre – beskyldte mig for”
Her bullshitter hun totalt. Journalisten har helt ret i, at Hassani påstod i sin bog, at gerningsmandens motiv var ukendt. Det påstår hun så i interviewet, at hun ikke har skrevet, til trods for, at hun netop har lavet et (utilstrækkeligt) retteark om det. Det fatter jeg ikke en skid af.
5) I interviewet fremgår det, at bogen sælger godt. Det undrer mig desværre ikke. Og det er jo godt for hende. Knap så godt for eleverne.”
Christian Marcussen skriver om Iman Hassani på Facebook.
Forlaget Frydenlunds retteark til lærebogen Danmarks kulturmøder med Mellemøsten.
(Illustration: Den palæstinensiske terrorist, der dræbte to danskere ved terrorangreb i København)"
"– Redan på lördag kommer jag till Sverige ändå. Och där kommer jag att bränna jättemånga koraner vid olika moskéer runt om i Sverige. Och det blir jättekul, säger Paludan i ett uttalande som han lagt upp på Instagram.
Han kommer att bränna koraner i Örebro på lördag och i Stockholm och Uppsala på söndag."
"Kommentarsfält till nyheten om konstnären Lars Vilks död präglas av en hatisk och hånfull ton. Det skriver Dagens Nyheter som gått igenom arabiskspråkiga inlägg på Facebook om söndagens dödsolycka, där även två poliser miste livet.
Det handlar om formuleringar som att Vilks kommer att ”brännas igen” för att ha förolämpat profeten Muhammed samt tusentals personer som ”reagerat” med smileys och hjärtsymboler."
