Polisförbundet om videon med internationellt utställde konstnären Uwe Max Jensen:
"Forbundet har gentagne gange udtrykt bekymring for, at loven, som gør det forbudt at behandle skrifter af væsentlig religiøs betydning utilbørligt, vil skabe forvirring for de betjente, der skal håndhæve den.
Forvirring er nok et meget passende ord til at beskrive det, der skete foran Glyptoteket i København for godt en uge siden.
Tilbageholdt, anholdt og løsladt
I en video, som er blevet delt på sociale medier, brænder kunstner og debattør Uwe Max Jensen en bog af ved statuen »Trold der Lugter Kristenblod« i haven bag Glyptoteket.
På et tidspunkt siger Uwe Max Jensen til en politibetjent, at der er tale om en bibel.
Men senere, da politibetjenten vil sikre sig, at der rent faktisk er tale om Biblen og ikke »bare en bog, I har brændt«, svarer Uwe Max Jensen, at »det ved vi ikke noget om«.
Da en ældre kvinde henvender sig og spørger, om der brændes bøger af, siger kunstneren, at det er politiet, der har gjort det.
Efterfølgende ses politibetjenten forsøge at tyde skrift på den halvbrændte bog.
»Det er Mosebog, kapitel 1,« siger han, tilsyneladende i en mikrofon, og siger, at han er i tvivl om, hvorvidt han udtaler det korrekt.
Et uddrag af den 39 minutter lange video kan ses øverst i denne artikel. I den fulde version når Uwe Max Jensen både at blive tilbageholdt, siden anholdt, da han forsøger at gå, og til sidst løsladt."
Källa:
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar
Obs! Endast bloggmedlemmar kan kommentera.