"Hele historien
“Jeg synes, det er fuldstændig ude af proportioner, at man kan vade ind i folks hjem, fire bevæbnede personer med sine møgbeskidte sko, på en mistanke om, at en person har postet fire memes. Det, synes jeg, er hul i hovedet. Der bliver lavet memes hver dag,” siger provokunstneren Uwe Max Jensen.
Selvom han har prøvet lidt af hvert, fik han sig noget af et chok, da politiet pludselig ransagede hans hjem i februar 2022.
Han forklarer, at politiet også endevendte hans datters lejlighed og hans atelier. De var ude efter elektronik og tog computere og telefoner med og sønnens spillekonsol. Den sidste fik de tilbage efter et par uger, men resten beholdt politiet i et halvt år, fortæller Uwe Max Jensen.
Fire billeder
Årsagen skal findes tilbage i oktober 2021, hvor der på Facebook havde floreret fire manipulerede billeder eller memes af Asger Juhl, der dengang var chefredaktør på mediet Den Uafhængige, poserende på forskellig vis med Kurt Westergaards berømte muhammedtegning, den med bomben i turbanen.
Og her mener politiet altså, at det er Uwe Max Jensen, der står bag.
Helt konkret er Jensen tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 264d, der handler om freds- og æreskrænkelse, og hvor strafferammen lyder på op til seks måneders fængsel.
Jensen er tiltalt for at have videregivet en række memes, der, som det står i anklageskriftet, “åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed, idet tiltalte, i anledning af Asger Juhls beslutning som ejer af mediet Den Uafhængige om ikke at bringe Muhammed-tegningerne i dennes medie, delte flere manipulerende billeder af Asger Juhl, hvor denne fremstod afbilledet med Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed på blandt andet en kop, et skilt og på en væg på Asger Juhls kontor.”
Uwe Max Jensen nægter sig skyldig."
Källa 18 januari 2024:
Hvis 24syv ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til 24syv | Ballet Magnifique
Plads til alle, der støtter venstreekstremisme og masseindvandring | Nordjyske.dk
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar
Obs! Endast bloggmedlemmar kan kommentera.